Vi har mange forskellige ideer om, hvad der sker, når vi dør. Nogen mener, at det hele er overstået; andre, at vi alle kommer i himlen. Andre igen tror på et sted, hvor syndernes sjæle bliver renset for at komme himmelen. Men intet af dette bliver nævnt i Bibelen.
Guds udtalelser er helt anderledes og utvetydig.
Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes. (Brevet til Hebræerne 9,27) Den der er i det rigtige forhold til Gud, bliver optaget i himlen for at tilbringe evigheden i Guds gloværdige nærværelse. På alle andre venter et andet evigt opholdssted. De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra hans herlighed og magt. (Paulus‘ Andet Brev til Thessalonikerne 1,9) Bibelen bruger til denne tilstand sædvanligvis ordet "helvede".
Helvede eksisterer virkelig.
Det er ikke blevet opfundet af kirken. Bibelen taler oftere om helvede end himlen. Den tids hellige blev engang spurgt af Jesus: Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? (Matthæusevangeliet 23,33) Dette var ikke blot et retorisk spørgsmål. Jesus talte også om det et andet sted i skrifterne. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. (Lukasevangeliet 12,5)
Helvede er et forfærdeligt sted.
Der findes mange billeder, der beskriver dette sted. Det er billeder af et sted med lidelse. Der er tale om et sted med mørke og ild. ...og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. (Matthæusevangeliet 13,42) Det er hårde ord, men de er sande. De mennesker, der er dér, er under Guds forbandelse. Der er ikke noget godt at finde - selv ikke den mindste hjælp eller lettelse.
Helvede er et endeligt sted.
Fra helvede er der ingen udgang og ingen tilbagevenden, altså ingen udvej. Det betyder, at mennesket efter døden ikke kan komme fra helvede og til himlen: Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. (Lukasevangeliet 16,26) Den gru, ensomheden og kvalerne i helvede er ikke beregnet til at gen-opdrage folk, men som en evig straf.
Helvede er et selvvalgt sted.
Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger. (Paulus‘ Brev til Romerne 2,5-6) I helvede og i himlen er der altså kun frivillige. Guds vrede vil ramme de der har afvist Jesus Kristus i deres liv og som i stedet for adlød uretfærdighed. De har afvist Guds tilbud om frelse. De ønskede at leve uden Gud her på jorden; han accepterede deres beslutning. Man kan derfor ikke beskylde Gud for uretfærdighed.
Skræmmebillede eller kærlighed?
Kristne kritiseres undertiden for at bruge udtrykkene "synd" og "helvede" som skræmmebilleder. Hvad kan Gud gøre? Skal Gud lade folk løbe ind i problemer? Er det kærlighed? Bibelen fortæller os om Guds motivation: Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. (Johannes‘ Åbenbaring 3,19) I betragtning af helvede, du bør tænke grundigt over dit liv.
Du kan downloade alle 12 lektioner som pdf-fil helt gratis.